Dansk Folkekunst

Pressemeddelelse
Kunstnersammenslutningen Dansk Folkekunst udstiller på Lviv National Art
Gallery i Ukraine

Lviv National Art Gallery named after B.G. Voznytskyi i Lviv, Ukraine præsenterer
udstillingen ‘Imellem os / Поміж нами’ af Kunstnersammenslutningen Dansk Folkekunst.

Udstillingsperiode: 02.09.17- 24.09.17
Fernisering d. 01.september .Kl.16-19 Kl. Stefanik Street 3, Lviv, Ukraine

De udstillende kunstnere er:
Andreas Monty Freddie, Anita Viola Nielsen, Ditte Knus Tønnesen, Flemming Jarle,
Hartmut Stockter, Ismar Cirkinagic, Jacob Strand, Jeanette Land Schou, Jens Brink,
Jesper Aabille, Karin Olesen, Kristian Devantier, Kristian Sverdrup, Linda Bjørnskov, Lykke Andersen, Maibritt Rangstrup, Maria Wæhrens, Mie Mørkeberg, Mikkel Olaf
Eskildsen, Orsolya Bagala, Rusudan Melikishvili, Signe Dahlerup, Simone Aaberg Kærn,
Sophie Hjerl, Ulla Bech-Bruun, Vibeke Knudsen.

Den 1. September 2017 åbner The National Art Gallery named after B.G. Voznytskyi in Lviv, Ukraine udstillingen ‘Imellem os / Поміж нами’, med Kunstnersammenslutningen Dansk Folkekunst.

Det er første gang der præsenteres dansk samtidskunst i landet og Lviv National Art Gallery named after B.G. Voznytskyi er tilmed Ukraines største kunstmuseum.
Udstillingstitlen ‘Imellem Os / Поміж нами’ leder tankerne hen på menneskelig bevægelse og positionering i vores samtid. For hvad er det egentligt der samler eller adskiller os? Er vi én eller er vi ‘hinanden’? Kan man overhovedet længere tale om et os eller/og et dem?

Dansk Folkekunst ønsker med udstillingen at rykke tættere på og herved undersøge, hvad
der sker på det menneskelige og medmenneskelige plan i vores globale verden.
Udstillingen åbnes af den danske Ambassade i Ukraine, efterfulgt af performances og andre publikums inddragende events.

Lørdag d. 2 september kl.14:00 vil der være Artist Talk, hvor de udstillende kunstnere
præsenterer deres værker og giver deres individuelle introduktioner til udstillingen samt
indgår i en dialog med publikum.
Baggrund: Dansk Folkekunst afholdte sin første udstilling i Ungarn på
The Hungarian National Museum – Esztergom Castle Museum i Ungarn i 2016.
Kunstnersammenslutningen består af 32 kunstnere med bosæde i Danmark. Dansk
Folkekunst nedsatte i 2015 sit eget manifest, se side 2.

‘Imellem Os/Поміж нами’ er støttet af: Kulturministeret, Den Danske Ambassade i Ukraine/Udenrigsministeriet, Montana, ICT Logistics og Carlsberg Ukraine.

Med venlig hilsen
Dansk Folkekunst
Se mere info her: www.danskfolkekunst.com / @danskfolkekunst / vores seneste katalog.

MANIFEST – DANSK FOLKEKUNST

1. Dansk Folkekunst afspejler samfundets udvikling på et globalt plan.
Derfor er der en mangfoldig repræsentation af nationaliteter i

Kunstnersammenslutningen.

2. Dansk Folkekunst udstiller kun udenfor Danmarks grænser.

3. Dansk Folkekunst har medfølelse.

4. Dansk Folkekunst tror på at kunsten kan transcendere gennem tid, rum og sted og derved sætte nye dagsordener.

5. Dansk Folkekunst tror at alt hænger sammen.

Dette indlæg blev udgivet i tekster. Bogmærk permalinket.