Grænseland
Sydslesvigs Danske Kunstforening, Flensborg, 2008
’This must be a picture from the old days’, 2008, 183 x 202 cm, akryl, olie på lærred, bomuldsprint
Billeder til tiden af Malene Vest Hansen
‘This must be a picture from the old days – dette må være et billede fra gamle dage – lyder titlen på et stort maleri af Linda Bjørnskov. Den konstaterende titel udstyrer maleriet med en selvreflekterende ironi, der åbner for distance og et rum for kritisk refleksion over maleriet og dets motiv – og over centrale temaer i Linda Bjørnskovs kunstneriske virke. Bjørnskov afsøger maleriets mulige kritiske potentiale, tit ved at følge den klassiske feministiske strategi: det personlige er politisk.
Dette maleris motiv skildrer naivistisk fordrejet, men alligevel med figurativ tydelighed en hjemlig scene. En kvinde udgør den store moderfigur, der har hænderne fulde og på samme tid steger koteletter, gør rent og passer to farvestrålende og åbenmundede børn. Skyggen af en mørk mandeprofil er indtegnet i kanten af billedet, mens det øvre billedfelt giver plads til en kulørt collage af påklistrede og påsyede tekstelementer: som ”martyr”, ”sove” og ”so ist es immer”. Ja, man kunne godt tro, at det var et motiv fra gamle dage, men som statistikkerne viser igen og igen, kan det snildt være en typisk familiescene i dagens Danmark.
Linda Bjørnskovs maleri er da heller ikke et billede fra gamle dage, det er fra 2008. Men det er et maleri. Og maleriet er en klassisk billedkunstnerisk genre, der gennem de sidste hundrede år gentagne gange er blevet erklæret forældet som kritisk kunstnerisk strategi. Det er der flere grunde til. Maleri er blevet tillagt særlige værdier; i moderne kunst er det primært set som udtryk for den kreative fantasis udfoldelser, det ypperste aftryk af det geniale kunstnersubjekt og som det originale æstetiske objekt. Et objekt til privat-æstetisk fordybelse, der passer så glimrende som feticheret vare, som investeringsobjekt i en kapitalistisk vareøkonomi. Samtidig har maleriet i kraft af sin unikke karakter, håndlavet unikum, et eksklusivt præg så ganske anderledes end massemediernes allestedsnærværende og højkommunikative sprog i den moderne verden.
Maleriet lever som bekendt i bedste velgående; malermediet udforskes og udfordres intenst, også med åbenlyst slagkraftige og politisk kritiske intentioner. Linda Bjørnskovs malerier vil være kritiske og kommunikere klart; de fremstår som helt og aldeles blottet for selvhøjtidelighed og inderlig ekspressionistisk udladning. Linda Bjørnskov vælger overordnet en naiv, ”barnlig” stil og bruger bevidst den maleriske stil som tegnelement ved siden af andre formsprog, således blandes også materialerne flittigt – klare kulører i akryl og olie kombineres med klodset udført broderi samt fotokopier af avisudklip, pengesedler og fotografier m.m.
En art ”respektløs” omgang med maleri kunne man kalde det, men hver teknik, hvert materiale fletter sine betydninger ind i billedet og sikrer det collagens flertydighed samtidig med, at det kan kommunikere klart – med titlerne som altid aktiv medspiller. Det figuratives udfolden sig i ofte store formater sikrer, at beskuerens opmærksomhed både umiddelbart tiltrækkes og holdes fanget.
For Linda Bjørnskov har noget på hjerte; hendes malerier er engageret i det samfund og den tid, de er skabt i og til. De forholder sig ofte til dagsaktuelle emner. Det kan være spørgsmål om menneskerettigheder i Kina og debatten om boykot af de Olympiske Lege, som i Hurry-scurry socialist, 2008, Kremls lange likviderende arme under Putin, i Lidt gift eller andet kan vi altid finde 2007; udnyttelse af billig østeuropæisk arbejdskraft i Danmark, Hold kæft-bolsje til rumænske avisbude M.A. Alexandr og A. Butca, 2009, eller arbejdsløshedens identitetstruende væsen i dagens Danmark, som Jobcentermonster, 2008, der synes at sluge udøvende kunstnere råt. Det er alle temaer som på ingen måde appellerer til skønmaleri, men Linda Bjørnskov griber de dagsaktuelle og politisk presserende emner og fastholder dem med kulørt humor og den særegne naive figurative stil, hun har opdyrket.
At skildre uretfærdighed og ulighed løber således som en rød tråd gennem Linda Bjørnskovs farverige produktion. På det seneste optræder globaliseringens forandringer for den enkelte som et stadigt mere presserende tema. Bjørnskov afsøger her forandringer i udviklingen mellem Øst- og Vesteuropa, mellem forskellige økonomiske samfundsordener – ved at fokusere på personlige oplevelser. Både egne og andres. Bjørnskov har endda midlertidigt udskiftet pensler og lærred og humoristisk stil og fundet videokameraet frem for at interviewe to unge kvinder fra henholdsvis Ungarn og Polen. Videoen New Arrivals: Judith Toth and Elzbieta Rudzinska, 2008, skildrer deres stemmer, deres personlige erfaringer om livet i Østeuropa før og efter Murens fald og siden som studerende og arbejdende i Danmark. Jo, for Linda Bjørnskov er det personlige politisk.