Corner Vest, Det Ny Kastet, Thisted
Mit værk ‘The Russian Project: Writing with Russian artists about the Russian philosopher Oxana Timofeeva philosophy and her thoughts on collective responsibility’.
Værket udstilles på ‘Corner Vest’ fra d. 27/10-23 – d.21/12-23 på Det Ny Kastet. Corner har fra 2022 indledt et tilbagevendende samarbejde med DNK og MK61.
Værket er en filosofisk, reflekterende og kompleks maleri- og mixed media installation med et element af borgerinddragelse. Installationen vil afspejle de dybe tanker, som man typisk oplever når man dykker ned i den russiske filosof Oxana Timofeevas filosofi. Desuden vil de anonyme russiske kunstneres brevsvar på deres individuelle forståelse af Timofeevas filosofi, skabe en dialog med publikum.
Timofeevas filosofi og hendes bøger bl.a. ’The History of animals’, ’Solar Politics’ og hendes mest omtalte bog lige nu, ’How to love a homeland’ er relevante for de mange kulturelle intellektuelle russere i dag, men også for os udefra der alle har ansvar for at fremme dialogen med de russere, som også vil fred og sameksistens.
Timofeeva blev født og voksede op i forskellige dele af USSR. Bogen ’How to love a homeland’ udforsker vanskeligheden ved at skulle reducere sin følelse af hjemland til sit land alene. Timofeeva åbner i stedet op for, at der findes en mulighed for, at opleve vores hjemstavn som en bevægelse og en tilknytning til vores plante- og dyrerige fra det sted vi kommer fra.
Timofeevas filosofibøger ligger ikke og samler støv, men med dem i hånden går hun verbalt til angreb på Putins styre og udfolder sine filosofiske tanker i alle medier. Et overordnet tema i Timofeevas filosofi er, at vi mennesker besidder et kollektivt ansvar uanset om det gælder klimakrisen eller Ruslands forfejlede krig. Hun fortæller russerne, at de alle er medskyldige i krigen, hvis man ikke selv protesterer.